På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen har for at bidrage til et godt skolefællesskab for alle elever. Denne strategi mod mobning er med til at vise vejen – både forebyggende og når noget går galt.

DEFINITION

På Nyborg Private Realskole forstås mobning som et socialt fænomen, der opstår når den ene eller anden elev udelukkes fra fællesskabet. Gruppen definerer sig gennem det os/vi, der skabes, gennem hvem der er med, og hvem der holdes ude.

Mobning opstår i fællesskaber – mobning er noget, der finder sted i mellem alle børn i alle fællesskaber, hvor angst for at blive holdt ude er til stede. Det betyder ikke, at alt det der opstår i et fællesskab, hvor der leges drilles og pjattes, er mobning.

Det er ikke forskellige personligheder i klassen, der er afgørende for, hvem der mobbes, eller hvem der mobber. Det er tilfældigt, hvem der rammes af udelukkelse. Mobning handler derfor som sådan ikke om stærke eller svage personer, men om personer, der bliver gjort stærke eller svage af mobningen.

Et sådant fællesskab - også kaldet et udelukkelsesfællesskab, dækker over et fællesskab, hvor deltagernes behov for at være en del af en social sammenhæng, for at konstruere et Vi, er vigtigere end hensynet til dem, der bliver ofre for en udelukkelse. Vi’et bliver let selvforstærkende på grund af angsten for at blive den næste, der bliver lukket ude.

I et udelukkelsesfællesskab har ofrene ingen rettigheder eller handlemuligheder, da det vil isolere dem yderligere i forhold til det fælles Vi.

Med denne forståelse er det således de relationelle magtmønstre i klassen, der skal kigges efter i sømmene og arbejdes med, når der skal interveneres.

FOREBYGGELSE

Et værn mod mobning er et godt klassefællesskab. I et godt klassefællesskab er det et vilkår, at alle ved og accepterer hvad man er samlet omkring. På Nyborg Private Realskole er vi samlet for at lære noget og blive så dygtige som muligt. Et godt klassefællesskab er et fællesskab, der accepterer dette, og hvor der er plads til, at hver enkelt elev kan være sig selv uden at være sig selv nok. Der er rummelighed, samtidig med at der er udstukket klare rammer. Et godt klassefællesskab bygger på værdighed, ligeværd og respekt – det er lærernes, elevernes og forældrenes fælles opgave at arbejde for et godt klassefællesskab.

Frikvarterne er et særligt rum i skolen. For eleverne er det en væsentlig og betydelig del af deres skoleliv. Frikvartererne er også et læringsrum. Her udleves og formes fællesskabets normer uden konstant indblanding fra voksne. Eleverne skal hjælpes og guides, så de får gode legerelationer, der er i overensstemmelse med skolens forståelse af det gode fællesskab, hvor der er ligeværd og respekt.

Lærernes rolle er at være tydelige i klasserummet og skabe struktur og fælles rammer for klassen, for at give eleverne tryghed. Læreren ser alle, er positiv og giver ros, når den er berettiget. Som ansvarlig voksen sammen med eleverne er det lærerens opgave at hjælpe børnene med at skabe og forstå de normer, der er for god adfærd i fællesskabet. Det er lærernes opgave, at være det gode eksempel over for eleverne og vise, at man anerkender og respekterer, at vi ikke alle kan og magter det samme. Lærerne skal i klassesammenhæng og som vagter i frikvarterene hjælpe eleverne til at have en adfærd i, der sikrer tryghed og fællesskab for alle.

Det er lærerens opgave straks at reagere, hvis der er tegn på mistrivsel i klassen.

Elevernes rolle er at acceptere og respektere de forskelligheder, der er blandt klassekammeraterne og den undervisning som vi er samlet omkring. Eleverne skal være inkluderende og hjælpsomme, og sige til, hvis der er problemer, som de ikke selv kan løse.

Forældrenes rolle er at bakke skolen op om arbejdet med klassen og udvise forståelse for og have en konstruktiv og positiv tilgang til alle klassens øvrige elever, forældre og lærere. Forældrene forventes at bakke op om fælles aktiviteter og arrangementer på skolen. Forældrene skal sætte sig ind i skolens 10 forældreråd om mobning[1] og derfor være opmærk-somme på, hvilken aktiv rolle de spiller i hele klassens trivsel.

SFO’ens rolle er at skabe rum for at børnene kan indgå på lige fod i forskellige interessefælleskaber i form af leg og sociale aktiviteter på tværs af klasser, køn og alder. Det er de voksnes opgave, at være det gode eksempel overfor børnene og vise at man anerkender og respekterer forskelligheder. Det er SFO’ens opgave at være tydelig og skabe struktur og fælles rammer for børnene, for at give dem tryghed.

Det er personalets opgave straks at reagere, hvis der er tegn på mistrivsel.

HANDLEPLAN

Alle situationer, hvor der opstår mobning, er unikke. Derfor er der heller ikke en simpel skabelon til en løsning. Det kræver i første omgang en grundig analyse af problemerne, for at finde frem til, hvor og hvordan der kan sættes ind med størst effekt og størst mulig sandsynlighed for succes. Samtidig er det ofte en lang proces at løse konflikterne, da der er mange forskellige følelser i spil hos de involverede. Nøglen til succes ligger i at få genetableret tillid og tryghed i gruppen – både blandt eleverne, men ofte også blandt forældrene.

Arbejde med professionelle redskaber er en af vejene til løsningen. Eksempelvis: Parentesmetoden[1], DCUM[2], Klassetrivsel.dk[3] mv.

Samarbejde med fagprofessionelle personer er en af vejene til løsningen: AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Sundhedspleje

Forældrene kan spille en væsentlig rolle i løsningen på alle alderstrin og skal inddrages og holdes tæt på forløbet som aktive voksne medspillere.

Skolens lærere og SFO’er er de væsentligste personer i løsningen, da det er de voksne, der har den daglige tætte kontakt og derfor har mulighed for at sætte sig selv i spil og i nødvendigt omfang knytte alle fagpersoner og redskaber sammen for at finde den rette løsning for klassen.

[1] ”Parentesmetoden” af Helle Rabøl Hansen
[2] http://dcum.dk/grundskoler (Dansk center for undervisning)
[3] Klassetrivsel.dk

Ovenstående samarbejdsmodel er skolens officielle anti-mobbestrategi. Her er der krav om samarbejde og løsningsorienteret processer i det skolefællesskab, som vi alle er en del af.

Nedenstående lovmæssige handleplaner vil skolen til enhver tid søge at leve op til i tilfælde af mobning, mistrivsel og klager.

Vi vil dog indtrængende opfordre forælder og elever til at søge mobning løst og forebygget ved hjælp af ovenstående strategi, som vi finder er den rette måde at løse konflikter og mobning på i et skolefællesskab.

PROBLEMER FØLGES OP AF HANDLEPLANER

Hvis der opstår konkrete problemer i forbindelse med det psykiske undervisningsmiljø, i form af mobning el. lign., laver ledelsen en handleplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt skal bringes til ophør.

En handleplan laves også, hvis ledelsen, eller en elevs forældre, anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

FRIST FOR HANDLEPLANER

Ledelsen udarbejder handlingsplanen senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på skolen første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne

STRAKSREAKTION

Ledelsen vil, uanset frist for udarbejdelse af handleplan, straks iværksætte de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede problemer.

Ledelsen informerer de berørte elever og forældrene, om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

Ledelsen gennemfører de planlagte foranstaltninger i overensstemmelse med handleplanen eller sørger for, at det sker. Handleplanen revideres efter behov.

KLAGEADGANG

Elever og forældre kan klage til skoleledelsen eller bestyrelsen.

Ved forældremyndighedsindehavernes klage inddrages eleven efter alder og modenhed.

Klagen skal være begrundet.

Proceduren for klagen er, at den først indgives til skolens daglige ledelse, der inddrager bestyrelsen. Skolens bestyrelse med skolens ledelse vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvist medhold.

Får klageren ikke fuldt ud medhold, skal bestyrelsen med skolens ledelse, sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.

DCUM

Det er Undervisningsministeren, der fastsætter regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for vurdering og videresendelse af klager.

DCUM fungere som klageinstans og i en tilsynsrolle. Dansk Center for Undervisningsmiljø fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelser og kan til brug for tilsynet forlange enhver oplysning fra skolens ledelse, som centeret skønner nødvendig til udførelsen af tilsynet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø kan til skolens ledelse udstede påbud om opfyldelse af en handlepligt inden for en rimelig frist.


Reglerne vedr. strategi mod mobning, krav handleplaner ved konkrete problemer, straksreaktioner m.v. træder i kraft pr. 1. august 2017.